DA
DA
EN
Pactius Privacy
Enkel persondatacompliance
Pactius Privacy er et complianceværktøj, der kan hjælpe din organisation med at leve op til persondatalovgivningens skærpede krav til behandling af personoplysninger. Med Pactius Privacy får du et nemt og effektivt værktøj til at dokumentere og administrere organisationens behandling af personoplysninger, så I kan sikre compliance med persondataforordningen.

Et praktisk værktøj
Pactius Privacy er et tillægsmodul til kontraktstyringssystemet PACTIUS, der er udviklet af højt specialiserede og markedsorienterede advokater og IT-folk. Som et complianceværktøj kan Pactius Privacy understøtte jeres praktiske compliancearbejde i organisationen. Systemets funktioner kan tilpasses den konkrete behandling af personoplysninger i den enkelte organisation, så persondataforordningens krav kan imødekommes.

Compliance med forordningen

Fortegnelse over behandlingsaktiviteter
Pactius Privacy gør det blandt andet muligt for dig at udarbejde fortegnelser over din virksomheds behandlingsaktiviteter og sikrer, at du nemt kan dokumentere disse for Datatilsynet. Når dine behandlinger af personoplysninger er registreret i systemet, kan du generere fortegnelser med få klik på musen.

Krav om accountability
Accountability er et af de afgørende nye krav i persondataforordningen. Når du behandler personoplysninger, er du forpligtet til at kunne bevise, at du overholder forordningen blandt andet ved at registrere behandlingsgrunde og dokumentere, at du som dataansvarlig gennemfører passende sikkerhed. Med PACTIUS Privacy kan du sikre de rette processer og systematisk følge op på politikker, kontroller og behandlinger.

Håndtering af oplysningspligt
Pactius Privacy hjælper dig også med at sikre, at oplysningspligten håndteres korrekt. Med oplysningspligten har den dataansvarlige myndighed, virksomhed mv. pligt til at give den registrerede information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede. Med PACTIUS Privacy kan du nemt registrere oplysningerne i rette kategorier og få overblik over oplysningerne.

Overblik over databehandlere
Hvis man som virksomhed eller myndighed benytter sig af en databehandler, som får adgang til virksomhedens data, følger det af persondataloven, at man skal indgå en skriftlig aftale herom med databehandlerne. Med PACTIUS Privacy kan du få overblik over virksomhedens databehandlere, og hvilke aftaler der indgået og mangler mv.

Du er meget velkommen til at kontakte os via nedenstående kontaktformular eller telefon +45 3211 6660.